tilbage | til forside

Førby's Flirty Jazzy Jenny 17.01.84 - 24.07.98
  

Jenny var min første dalmatiner, en dame med et ualmindeligt godt temperament, alle faldt for hendes specielle væsen. Hun vil altid blive husket med glæde. Hun var ubestridte husets dronning. Hun gik både til lydighed og agility, da hun var ung. Det synes hun var sjovt, når det altså ikke lige regnede eller var koldt.

Da hun var ni år, kom hun til skade, og brækkede sin hale, desværre gik der koldbrand i såret, og hun måtte have fjernet den yderste 1/3 del af halen. Det generede nu hverken hendes humor, eller hendes evne til, at klare sig godt på hundeudstillinger.

Jenny var som sagt min agility hund, både hun og jeg synes det var ret skægt. Hun var nok knap så lydig som det hun skulle være, og vi var ikke super hurtige, så selv om det blev til et par konkurrencer, var det som regel med diskvalifikation som resultat.

Jenny er den hund, jeg har boet sammen med, der drømte "højest", hele stolen eller sengen rystede, når hun drømte hun for af sted, ofte også med lyd på.
Hun elskede at ligge i telt, og ingen skulle komme og tage det fra os, det skulle hun nok sørge for, hun passede meget godt på det. Hun stod i teltåbningen med et vågent udtryk, og ve dem der kom for nær, så snakkede hun med store bogstaver.
Jenny var også den der fandt tilbage i vores spor, når jeg gik vild i skoven. Vi fik lov til at beholde hende til hun blev 14 år.


10 år

10 uger